I Rådets konklusioner om fremtidens europæiske lærere og undervisere fra maj 2020¹ anerkendes det, at lærere og undervisere er hjørnestenen i det europæiske uddannelsesområde, og der opfordres til yderligere støtte til lærernes karriere- og kompetenceudvikling samt trivsel i alle faser af deres karriere. I konklusionerne understreges fordelene ved læreres mobilitet og behovet for at integrere mobilitet i lærernes grund- og videreuddannelse. I konklusionerne opfordres Kommissionen desuden til at støtte et tættere samarbejde mellem læreruddannelsesinstitutionerne inden for rammerne af læreres løbende faglige udvikling.

I Kommissionens meddelelse fra 2020 om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025² anerkendes lærernes og undervisernes centrale rolle, og der opstilles en vision om at have yderst kompetente og motiverede undervisere, der har forskellige muligheder for støtte og faglig udvikling igennem deres forskellige karriereforløb. Der foreslås en række tiltag til at imødegå de udfordringer, som lærerfaget står over for i dag, herunder planen om at lancere Erasmus+-lærerakademier.

I Kommissionens handlingsplan for digital uddannelse (2021-2027)³ understreges behovet for at sikre, at alle lærere og undervisere har selvtilliden og færdighederne til at bruge teknologi på en effektiv og kreativ måde for at inddrage og motivere de lærende og sikre, at alle lærende udvikler de digitale kompetencer, de skal bruge for at lære, leve og arbejde i en stadig mere digitaliseret verden.

I november 2023 vedtoghenstillingen om de vigtigste støttefaktorer for vellykket digital uddannelse Rådet⁴ , der opfordrer EU-medlemsstaterne til at sikre universel adgang til inklusiv digital uddannelse af høj kvalitet. I henstillingen opfordres EU-medlemsstaterne til at udvikle nationale strategier for digital uddannelse og digitale færdigheder, til at arbejde tæt sammen med interessenter, til at investere i digitalt udstyr, infrastruktur, værktøjer og indhold og til at tilskynde til målrettet uddannelse for at støtte lærere i brugen af digitale teknologier inden for undervisning og læring. Rådets vedtog endvidere henstillingen om forbedring af udbuddet af digitale færdigheder og kompetencer inden for uddannelse⁵ , der opfordrer EU-medlemsstaterne til at levere digitale færdigheder på en sammenhængende måde for alle uddannelsessektorer. I henstillingen foreslås det, at EU-medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at fremme udviklingen af digitale færdigheder på alle uddannelsesniveauer, fra grundlæggende til avancerede og specialiserede digitale færdigheder, herunder kunstig intelligens.

I Rådets henstilling om veje til succes i skolen⁶ anerkendes det endvidere, at lærere, undervisere og skoleledere er en uundværlig drivkraft for uddannelse, og behovet for yderligere at udvikle og ajourføre deres kompetencer understreges. Blandt de foreslåede foranstaltninger anbefales det, at medlemsstaterne integrerer inklusion, lighed og mangfoldighed, viden om underpræstation og manglende engagement samt håndtering af trivsel, mental sundhed og mobning i alle programmer for grunduddannelse af lærere. Desuden understreger henstillingen behovet for forskningsbaseret lærergrunduddannelse og løbende faglig udvikling af høj kvalitet for at forberede skoleledere, lærere, undervisere og andet undervisningspersonale på at forstå risikofaktorer og beskyttende faktorer, der kan påvirke præstationen i skolen, manglende engagement eller uddannelsesfrafald samt sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder og forstå problemer vedrørende trivsel, handicap og mental sundhed, herunder posttraumatisk stress, og støtte udviklingen af lærendes sociale og følelsesmæssige kompetencer.

På trods af den positive indvirkning, som læringsmobilitet i udlandet har på lærernes faglige udvikling og på uddannelsessystemerne, er den stadig ikke effektivt integreret i læreruddannelsen på grund af mange praktiske hindringer, der bør fjernes ved hjælp af mere konsekvente politikker. Med henblik herpå indeholder Rådets henstilling "Et mobilt Europa – muligheder for læringsmobilitet for alle"⁷ , et særligt bilag med fokus på læreres mobilitet. I dette bilag skitseres en række foranstaltninger med henblik på at tackle de hindringer for lærernes mobilitet, der er identificeret i EU- medlemsstaterne, f.eks. integration af mobilitet i lærernes grunduddannelse og faglige udvikling, forbedring af samarbejdet på lokalt plan med henblik på at udvikle og gennemføre en strategisk tilgang til lærermobilitet, indarbejdelse af lærermobilitet i den overordnede udvikling af skoler og tildeling af de nødvendige ressourcer og at fremme fordelene ved læringsmobilitet og støtte den med nødvendig uddannelse.

Der er behov for at gøre dette erhverv mere attraktivt: I de EU-lande, der deltog i OECD's TALIS-undersøgelse, oplevede under 20 % af lærerne på det nedre trin af sekundærskolen i gennemsnit, at deres erhverv er værdsat af samfundet. 

Lærernes aldring er et problem, da de kommende bølger af pensioneringer kan føre til lærermangel i nogle lande. På trods af et bredt udbud af muligheder for løbende faglig udvikling mener lærerne stadig, at de mangler muligheder for faglig udvikling, ifølge OECD's TALIS-undersøgelse.

I Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) henvises der til Erasmus+-lærerakademiernes muligheder med hensyn til at fremme netværkssamarbejde, vidensdeling og mobilitet blandt institutioner og tilbyde lærere læringsmuligheder i alle faser af deres karriere.

I rapporten om uddannelsesovervågning fra 2023 angives det også, at næsten alle europæiske lande står over for en alvorlig mangel på lærere enten generelt eller i visse fag, f.eks. naturfag, eller med specifikke profiler, f.eks. undervisning af elever med særlige behov.

Erasmus+-lærerakademierne har til hensigt at tage fat på disse spørgsmål ved at fremme et tæt samarbejde mellem organisationer, der er aktive inden for grund-, efter- og videreuddannelse af lærere, supplere andre initiativer, der gennemføres for at realisere det europæiske uddannelsesområde, og bidrage til at overføre resultaterne til national og regional politikudformning og i sidste ende til læreruddannelse og støtte til skoler.

De skal baseres på de nye tiltag og effektive praksisser, der findes i de nationale læreruddannelser og det europæiske samarbejde, og udvikle dem yderligere. Der skal lægges særlig vægt på formidling og udnyttelse af effektiv praksis på tværs af lande og læreruddannelsesinstitutioner og på at sikre feedback og virkning, også på politisk plan.

Det overordnede mål med dette tiltag er at etablere europæiske partnerskaber mellem læreruddannelsesinstitutioner⁸ og uddannelsesudbydere med det formål at oprette lærerakademier, som kan udvikle et europæisk og internationalt perspektiv på læreruddannelse.

Disse akademier har til formål at udvikle læreruddannelsen i overensstemmelse med EU's uddannelsespolitiske prioriteter og bidrage til opfyldelsen af målene for det europæiske uddannelsesområde. Aktionen fokuserer på netværkssamarbejde, mobilitet og innovative metoder og vil også omfatte emner som flersprogethed, sproglig bevidsthed og kulturel mangfoldighed.

Erasmus+-lærerakademierne har følgende mål:

• Bidrage til forbedringen af politikker og praksis for læreruddannelse i Europa ved at oprette netværk og praksisfællesskaber inden for læreruddannelse, som samler udbydere af lærergrunduddannelse (af kommende lærere), udbydere af løbende faglig udvikling (efter- og videreuddannelse) og andre relevante aktører, f.eks. lærerforeninger, ministerier og interessenter, i arbejdet med at udvikle og teste strategier og programmer for faglig læring, der er effektive og tilgængelige, og som kan overføres til andre sammenhænge.
• Udvikle og i fællesskab afprøve forskellige modeller for mobilitet (virtuelle, fysiske og blandede) under lærergrunduddannelsen og som led i læreres løbende faglige udvikling for at forbedre kvaliteten og antallet af mobilitetsophold og for at gøre mobilitet til en integreret del af læreruddannelser i Europa.
• Udvikle et bæredygtigt samarbejde mellem læreruddannelsesinstitutionerne med henblik på at forbedre kvaliteten af læreruddannelsen i Europa og tilvejebringe et beslutningsgrundlag til læreruddannelsespolitikker på europæisk og nationalt plan.
• Forbedre den europæiske dimension og internationaliseringen af læreruddannelsen gennem innovativt og praktisk samarbejde med lærerundervisere i andre europæiske lande og ved at udveksle erfaringer med henblik på videreudviklingen af læreruddannelsen i Europa. 

Lærerakademierne bør identificere og arbejde på en eller flere prioriteter, der er særlig relevante for deres partnerskab, og udforske synergier med de andre prioriteter med henblik på at fremme uddannelse/faglig udvikling af høj kvalitet og imødekomme (fremtidige) læreres presserende behov, navnlig ved at tilbyde lærerkurser, moduler og andre læringsmuligheder om: 

1. Inklusion og mangfoldighed, herunder:

At hjælpe lærere med at erhverve de nødvendige kompetencer, f.eks. viden, færdigheder og holdninger, der er nødvendige for uddannelsesmæssig inklusion af børn/studerende med færre muligheder, herunder børn/studerende med handicap, særlige behov eller migrantbaggrund samt børn/studerende, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, f.eks. regionerne i den yderste periferi, børn/studerende, der står over for uligheder mellem kønnene, socioøkonomiske vanskeligheder eller enhver anden potentiel kilde til forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering. Det betyder også forståelse af dårlige resultater, som det fremgår af resultaterne af programmet for international elevevaluering (PISA) 2022⁹ . Som eksempler kan nævnes: udvikling af kompetencer til at undervise i flersprogede og multikulturelle miljøer, i kønssensitiv praksis, inklusiv uddannelse for børn med særlige behov, skabelse af støttende læringsmiljøer og -strategier, der tager højde for de lærendes og lærernes trivsel i skolen om psykosocial støtte, i anvendelsen en række forskellige læringstilgange og blandet læring, herunder tværfaglig pædagogik på tværs af forskellige fag og med fokus på kunst, samt formative vurderingsmetoder og -værktøjer.   

At ruste lærerne til at tackle de hindringer, som disse grupper står over for i forbindelse med adgang til uddannelse, bidrage til at skabe et positivt læringsklima og inkluderende miljøer, der fremmer lighed og ligestilling, og som er imødekommende over for det bredere samfunds behov, opbygning af tillidsforhold til lærende, forældre, familier og omsorgspersoner, anvendelse af samarbejdspraksis og arbejde i tværfaglige teams i skolerne. 

Se også: 

• Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen¹⁰ .
• Rådets henstilling om veje til succes i skolen og om erstatning af Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald¹¹ .
• Resultater fra arbejdsgruppen om det europæiske uddannelsesområde om veje til succes i skolen¹² . 

2. Velfærd, herunder:

At integrere velfærdsprincipper fuldt ud i grundlæggende læreruddannelsesprogrammer: skabe grundlaget for at sætte fremtidige lærere i stand til at tage ejerskab over deres trivsel (f.eks. selvhjælpsstrategier, social og følelsesmæssig læring), udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at opbygge varme, omsorgsfulde og samarbejdsbaserede relationer med (fremtidige) studerende, kolleger og forældre, herunder kompetencer til konstruktiv konfliktløsning, tilbyde mentorordninger til lærerstuderende og rollemodelprogrammer.

at tilvejebringe løbende faglig udvikling og støtte til lærere, undervisere og skoleledere vedrørende trivsel: udforme uddannelse, vejledning og standarder vedrørende løbende faglig udvikling, der omfatter det dobbelte perspektiv for uddannelse af lærere med henblik på deres personlige trivsel og giver dem værktøjer til at støtte deres elever. 

3. Miljø, klimaændringer og bæredygtighed, herunder:

At støtte eleverne i at blive forandringsagenter og reflektere og handle, både individuelt og kollektivt, lokalt og globalt, for en mere bæredygtig verden.  At håndtere klimaændringer og integrering af bæredygtighed i undervisning og læring er en presserende opgave for uddannelse. Læreruddannelse er en af de vigtigste katalysatorer for den grønne omstilling, da den fører til udvikling af bæredygtighedskompetencer og dermed støtter de lærende i at forme denne omstilling.

At tilbyde (fremtidige) lærere faglig uddannelse/uddannelse i klima, miljøkriser og bæredygtighed, udvikle (fremtidige) læreres/underviseres og uddannelseslederes bæredygtighedskompetencer, fremme selvevalueringsmetoder og reflekterende praksis. 

At støtte lærere i at indføre pædagogik og teste nye metoder, såsom tværfaglige tilgange og problembaserede tilgange, der forbedrer undervisning og læring om bæredygtighed, herunder de sociale og følelsesmæssige aspekter og håndtering af økoangst. At tilbyde integrerede tilgange, der kombinerer tematiske og pædagogiske aspekter. 

At undersøge, hvordan digitale værktøjer og teknologier kan forbedre undervisningen og læringen om klimaet, miljøkrisen og bæredygtighed, og hvordan den digitale og den grønne omstilling kan håndteres på gensidigt forstærkende måder inden for læreruddannelse.

At fremme helinstitutionstilgange til bæredygtighed, vurdering af bæredygtighedslæring, udvikling af undervisningsressourcer af høj kvalitet samt fremtidsorienterede læseplaner. 

At undersøge certificeringen af læreruddannelsen i bæredygtighed gennem mikroeksamensbeviser, udarbejde retningslinjer for evaluering af effektiviteten af faglige udviklingsprogrammer og ressourcer vedrørende bæredygtighed.

Se også: 

• Rådets henstilling om læring med henblik på den grønne omstilling og bæredygtig udvikling¹³
• GreenComp-rammen¹⁴
• Resultater fra den europæiske arbejdsgruppe på uddannelsesområdet om læring med henblik på bæredygtighed¹⁵ .

4. Digital kapacitetsopbygning af lærere, lærende og organisationer, herunder:

At støtte behovet for at inddrage (fremtidige) lærere i den digitale omstilling med henblik på at udnytte potentialet i digitale teknologier, herunder kunstig intelligens, til undervisning og læring, samtidig med at de fuldt ud forstår og håndterer etiske aspekter af sådanne teknologier, at udvikle digitale færdigheder for alle,  at støtte læreres og studerendes digitale trivsel og opbygge institutionernes digitale kapacitet og parathed. 

At bidrage til de strategiske prioriteter i handlingsplanen for digital uddannelse, 1) udvikling af et velfungerende økosystem for digital uddannelse ved at opbygge kapacitet og kritisk forståelse for, hvordan man udnytter mulighederne og håndterer de risici, som digitale teknologier tilbyder til undervisning og læring på alle niveauer, og hvordan man udvikler og gennemfører uddannelsesinstitutioners digitale strategier og 2) styrkelse af digitale færdigheder og kompetencer med henblik på den digitale omstilling, herunder ved at anvende retningslinjerne for lærere og undervisere om bekæmpelse af desinformation og fremme af digitale færdigheder gennem uddannelse.

At støtte en målrettet anvendelse af digitale teknologier med henblik på fagligt engagement, undervisning, indlæring og bedømmelse, styrke de lærende og støtte dem i at opbygge deres digitale færdigheder.

At fremme selvrefleksion som en mekanisme for læreragentur, troen på egen formåen og handling. 

 At støtte udvikling af digital pædagogik og ekspertise i brugen af digitale værktøjer, herunder tilgængelige og kompenserende teknologier og udvikling og innovativ anvendelse af digitalt undervisningsindhold.   Der vil blive lagt særlig vægt på fremme af ligestilling mellem kønnene og håndtering af forskelle i forbindelse med underrepræsenterede gruppers adgang og anvendelse. 

Der tilskyndes til anvendelse af de europæiske rammer for underviseres, borgeres og organisationers digitale kompetencer samt værktøjerne SELFIE og SELFIE for lærere.

Se også: 

• Handlingsplanen for digital uddannelse (2021-2027)¹⁶
• Rådets henstilling om de vigtigste støttefaktorer for vellykket digital uddannelse¹⁷
• Rådets henstilling om forbedring af udbuddet af digitale færdigheder og kompetencer på uddannelsesområdet¹⁸
• DigCompEdu-rammen¹⁹
• SELFIE-værktøjet.²⁰

5. STEM og STEAM

At hjælpe lærere med at tilegne sig de nødvendige kompetencer gennem lærergrunduddannelse og løbende faglig udvikling for at gøre STEM-undervisning og -læring mere relevant og inklusiv. Dette omfatter innovative pædagogiske metoder og vurderingsmetoder, f.eks. integreret/tværfaglig STE(A)M-læring i kulturelle, miljømæssige, økonomiske og andre sammenhænge, med inddragelse af alle akademiske discipliner, forstærkelse af de studerendes STEM-kompetencer, -engagement, -deltagelse og (karriere)forhåbninger, opbygning af partnerskaber inden for lokale aktører og forældre for at støtte STEM-uddannelsesmuligheder i og uden for skolesystemerne, understøttelse af pigers interesse i STEM og overvindelse af kønsstereotyper inden for uddannelse og uddannelseskarrierer (se også tiltag 13 i handlingsplanen for digital uddannelse) og imødekommelse af behovene hos studerende med forskellig kulturel og socioøkonomisk baggrund.

6. Fælles værdier, aktivt medborgerskab og deltagelse, herunder: 

• At uddanne og udruste (fremtidige) lærere.
• At fremme aktivt medborgerskab og etik i undervisningen og at støtte udviklingen af sociale og interkulturelle kompetencer, kritisk tænkning og mediekendskab.
• At give børn/studerende mulighed for at deltage i det demokratiske liv og støtte socialt og samfundsmæssigt engagement gennem formelle eller ikkeformelle læringsaktiviteter.
• At øge kendskabet til og forståelsen af EU-konteksten, navnlig for så vidt angår EU's fælles værdier, principperne om enhed og mangfoldighed samt deres kulturelle identitet, kulturelle bevidsthed samt sociale og historiske arv.

Se også: 

• Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen²¹ .

For at komme i betragtning til Erasmus+-tilskud skal projektforslag vedrørende Erasmus+-lærerakademier opfylde følgende kriterier.

Tilskudsberettigede deltagende organisationer (hvem kan ansøge?)

For at være tilskudsberettigede skal ansøgerne (tilskudsmodtagere og eventuelle tilknyttede enheder):

• være juridiske enheder (offentlige eller private organer)
• være etableret i et af de tilskudsberettigede lande, dvs. en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet (se afsnittet "Tilskudsberettigede lande" i denne guides del A).

Organisationer, der er etableret i tredjelande, der ikke er associeret med programmet, kan ikke deltage i tiltaget.

Den koordinerende organisation skal være en læreruddannelsesinstitution. Den ansøger på vegne af alle deltagende organisationer, der er involveret i projektet. Det kan ikke være en tilknyttet enhed.

Ansøgerne (tilskudsmodtagere og tilknyttede enheder, hvis det er relevant) kan f.eks. være (ikke-udtømmende liste):

• læreruddannelsesinstitutioner (højere læreanstalter, institutter, universiteter, der tilbyder lærergrunduddannelse og/eller løbende faglig udvikling) for undervisere og pædagoger på ISCED-niveau 0-3, herunder erhvervsuddannelsesundervisere
• ministerier eller lignende offentlige organer med ansvar for skoleuddannelsespolitikker
• offentlige (lokale, regionale eller nationale) og private organer med ansvar for udvikling af politikker og muligheder for læreruddannelse samt fastlæggelse af standarder for læreres kvalifikationer
• lærerforeninger eller andre nationalt anerkendte udbydere af læreruddannelse og løbende faglig udvikling
• myndigheder med ansvar for uddannelse af lærere og tilsyn med deres løbende faglige udvikling og kvalifikationer
• uddannelsesinstitutioner, der samarbejder med læreruddannelser om praktikmuligheder under læreruddannelsen
• Andre førskoleundervisnings- og børnepasningsorganisationer eller skoler (fra grundskoler til erhvervsrettet grunduddannelse) eller andre organisationer (f.eks. NGO'er og lærersammenslutninger), der er relevante for projektet.

Andre enheder kan deltage i andre konsortieroller, f.eks. associerede partnere.

Konsortiets sammensætning (antal deltagende organisationer og deres profil)

Et minimum af seks ansøgere (støttemodtagere, ikke tilknyttede enheder) fra mindst fire EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet, som opfylder følgende betingelser:

• mindst fire nationalt etablerede udbydere af lærergrunduddannelse fra tre forskellige EU-medlemsstater og tredjelande, der er associeret med programmet, og
• mindst én nationalt etableret udbyder af løbende faglig udvikling (efter- og videreuddannelse) for lærere, og
• mindst én praktikskole.

Konsortiet kan også omfatte tilknyttede enheder eller associerede partnere, andre organisationer med relevant ekspertise inden for læreruddannelse og/eller organer, der fastlægger standarder, kvalifikationer eller kvalitetssikring for læreruddannelse.

Geografisk placering (sted for aktiviteterne)

Aktiviteterne skal finde sted i EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet.

Aktiviteter, der finder sted i tredjelande, som ikke er associeret med programmet, er ikke tilskudsberettigede.

Projektets varighed:

Projekterne skal normalt vare 36 måneder (forlængelse er mulig, hvis det er behørigt begrundet og gennem en ændring af tilskudsaftalen).

Hvor ansøger man?

Hos Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA) via EU's finansierings- og udbudsportal.

Indkaldelsens ID: ERASMUS-EDU-2025-PEX-TEACH-ACA

Før du søger, bedes du se de relevante ofte stillede spørgsmål i FTOP.

Hvornår ansøger man?

Ansøgerne skal indsende deres tilskudsansøgning senest den 26. marts kl. 17.00.00 (Bruxellestid).

Hvordan ansøger man?

Nærmere oplysninger om, hvordan man ansøger, findes denne guides del C.

Ansøgerorganisationer vil blive vurderet ud fra de relevante udelukkelses- og udvælgelseskriterier. Nærmere oplysninger om, hvordan man ansøger, findes denne guides del C.

Et lærerakademi skal gennemføre en række sammenhængende og omfattende aktiviteter som f.eks.:

• samarbejde og etablere netværk og internationale praksisfællesskaber med læreruddannelsesinstitutioner, lærerforeninger, offentlige organisationer, der er involveret i læreruddannelse, og andre relevante aktører med henblik på at skabe innovative strategier og programmer for læreres og skolers grundlæggende og løbende faglige udvikling
• udvikle og levere fælles, innovative og effektive undervisningsmoduler om læreruddannelse og underviserkompetencer, der omhandler udfordrende og/eller nye pædagogiske emner af fælles interesse. De skal tage hensyn til de særlige behov hos lærerstuderende (som en del af deres grunduddannelse) og tjenstgørende lærere (som led i løbende faglig udvikling) og bør baseres på en grundig behovsanalyse og afprøves i løbet af projektet.
• udvikle fælles læringstilbud med en stærk europæisk dimension, som omfatter enhver form for mobilitetsaktiviteter, f.eks. sommerskoler og studiebesøg for studerende og lærere, samt andre former for samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutionerne, både fysiske og virtuelle
• identificere effektive metoder til at fjerne hindringer for mobilitet og fastlægge forudsætningerne, herunder praktiske ordninger og anerkendelse af læring, for at øge antallet og kvaliteten af mobilitetsophold og for at medtage mobilitet som en integreret del af den grundlæggende og løbende uddannelse af lærere
• involvere skoler og navnlig praktikskoler for at afprøve og dele innovative nye undervisningsmetoder (herunder fjernundervisning og blandede tilgange til undervisning og læring)
• gennemføre undersøgelser og forskning eller indsamling af eksempler på effektiv praksis med henblik på at udarbejde resuméer, debatoplæg, anbefalinger osv. for at stimulere debatten og præge politikkerne for læreruddannelse i overensstemmelse med denne indkaldelses mål
• fremme og prioritere de eksisterende Erasmus+-værktøjer, f.eks. eTwinning som en del af den europæiske skoleuddannelsesplatform for virtuel mobilitet, samarbejde, kommunikation med henblik på test og deling af resultater og On-Line Language Support (OLS) til forbedring af sprogfærdigheder med henblik på mobilitet.

Projektets relevans (højst 35 point)

• Forbindelse til indkaldelsens mål: Det omfang, hvori forslaget opretter et lærerakademi med henblik på at forbedre grund-, efter- og videreuddannelsen af lærere med innovative læringstilbud til lærere i forbindelse med mindst én af Erasmus+-prioriteterne:
  • inklusion og mangfoldighed
  • velvære
  • miljø, klimaændringer, og bæredygtighed
  • digital kapacitetsopbygning af lærere, lærende og organisationer
  • STEM og STEAM
  • fælles værdier, aktivt medborgerskab og deltagelse.
• EU-værdier: Forslaget er relevant for respekten for og fremme af fælles EU-værdier, f.eks. respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne samt bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling.
• Sammenhæng: Det omfang, hvori forslaget er baseret på en passende behovsanalyse, klart definerede og realistiske mål og behandler spørgsmål, der er relevante for de deltagende organisationer og for tiltaget.
• Innovativ tilgang: Forslaget indeholder en tydelig beskrivelse af de nyeste metoder og teknikker og merværdien af projektresultaterne. Projektet fører til innovative resultater og løsninger inden for sit område generelt eller i den geografiske sammenhæng, hvor projektet gennemføres (f.eks. indhold, opnået output, anvendte arbejdsmetoder, involverede organisationer og personer eller målgrupper).
• Europæisk merværdi: Forslaget dokumenterer klart den merværdi, der vil blive skabt på individuelt plan (den lærende og/eller personalet) og på institutionelt og systemisk plan gennem resultater, der ikke kan opnås af partnerne uden at deltage i europæisk samarbejde. Forslaget anvender og fremmer de eksisterende værktøjer på EU-plan, f.eks. eTwinning og European School Education Platform, til samarbejde og kommunikation og med henblik på at teste og dele resultater.
• Internationalisering: Forslaget viser dets bidrag til den internationale dimension af læreruddannelsen, herunder udviklingen af fælles modeller for mobilitet (virtuelle, fysiske og blandede) og andre læringstilbud under lærergrunduddannelsen og som led i læreres løbende faglige udvikling.
• Kønsaspektet: Forslaget omhandler ligestilling mellem kønnene og hjælper med at finde løsninger, der effektivt fremmer undervisning, der tager hensyn til kønsaspektet, i skolerne.

Kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse (højst 25 point)

• Sammenhæng: Den overordnede projektudformning sikrer overensstemmelse mellem projektmålene, aktiviteterne og det foreslåede budget. Forslaget præsenterer et sammenhængende og omfattende sæt af passende aktiviteter og tjenester, som skal opfylde de identificerede behov og skabe de forventede resultater.
• Metode: Kvaliteten og gennemførligheden af den foreslåede metode og denne metodes hensigtsmæssighed med hensyn til at frembringe de forventede resultater.
• Struktur: Klarhed, fuldstændighed og kvalitet i arbejdsprogrammet, herunder tilstrækkelige forberedelses-, gennemførelses-, overvågnings-, udnyttelses-, evaluerings- og formidlingsfaser.
• Forvaltning: Der er planlagt velfungerende forvaltningsordninger. Tidsplanerne, tilrettelæggelsen, opgaverne og ansvarsområderne er velafgrænsede og realistiske. I forslaget tildeles passende midler til de enkelte aktiviteter.
• Budget: Der er afsat tilstrækkelige ressourcer i budgettet til en vellykket gennemførelse af projektet, og budgettet er hverken for højt eller for lavt sat.
• Risikostyring: Udfordringer/risici i forbindelse med projektet er klart identificeret, og der er truffet passende foranstaltninger til at afhjælpe dem.
• Kvalitetssikring: Der er indført hensigtsmæssige kontrolforanstaltninger (løbende kvalitetsvurdering, peerevalueringer, benchmarking osv.).
• Overvågningsværktøjer: Der er fastsat indikatorer for at sikre, at projektgennemførelsen er af høj kvalitet og omkostningseffektiv.

Kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne (højst 20 point)

• Konfiguration: Projektet omfatter en passende sammensætning af komplementære deltagende organisationer med den profil, erfaring og ekspertise, der er nødvendig for vellykket levering af alle aspekter af projektet.
• Samarbejde med interessenter: Partnerskabet etablerer stærke og aktive netværk og praksisfællesskaber på både lokalt, nationalt og tværnationalt plan med udbydere af grund-, videre- og efteruddannelse af lærere, offentlige myndigheder, der er involveret i læreruddannelse, og andre relevante aktører, og det giver mulighed for effektiv udveksling af ekspertise og viden mellem disse interessenter.
• Geografisk ligevægt: partnerskabet omfatter relevante partnere fra forskellige geografiske områder, som alle deltager aktivt i projektet, ansøgeren har begrundet partnerskabets geografiske sammensætning og påvist dets relevans for opfyldelsen af lærerakademiernes mål, partnerskabet omfatter en bred vifte af relevante aktører på lokalt og regionalt niveau.
• Virtuelt samarbejde og mobilitet: samarbejdet er knyttet til eksisterende Erasmus+-redskaber som f.eks. eTwinning og den europæiske skoleuddannelsesplatform.
• Engagement: Fordelingen af ansvarsområder og opgaver er klar og hensigtsmæssig og viser alle de deltagende organisationers engagement og aktive bidrag i forhold til deres specifikke ekspertise og kapacitet.
• Opgaver: Koordinatoren udviser ledelse og koordination af høj kvalitet, kapacitet til at koordinere tværnationale netværk og lederskab i et komplekst miljø. Individuelle opgaver fordeles ud fra de enkelte partneres specifikke knowhow.
• Samarbejde: Der foreslås en effektiv mekanisme til at sikre god koordinering, beslutningstagning og kommunikation mellem de deltagende organisationer, deltagerne og andre interessenter.

Virkning (højst 20 point)

• Udnyttelse: Forslaget dokumenterer, hvordan projektets resultater vil blive brugt af partnerne og af andre interessenter. Det indeholder metoder til måling af udnyttelsen i projektets levetid og efterfølgende.
• Formidling: Forslaget indeholder en klar plan for formidling af resultater i projektets levetid og efter dets afslutning samt passende mål, aktiviteter, tidsplaner, værktøjer og kanaler til at sikre, at resultaterne og fordelene formidles effektivt til interessenter, politikere, vejledere, virksomheder, unge lærende osv. under og efter projektets levetid. Forslaget indeholder oplysninger om, hvilken partner der vil være ansvarlig for formidlingen, og dokumenterer, at den pågældende har relevant erfaring med formidlingsaktiviteter. Forslaget fastsætter de midler, der vil blive anvendt til formidling, fortrinsvis Erasmus+-redskaber som f.eks. eTwinning og den europæiske skoleuddannelsesplatform.
• Virkning: Forslaget påviser den potentielle virkning af projektet:
  • på deltagere og deltagende organisationer under og efter projektets levetid, og hvad der forventes at ændre sig
  • på andre end de organisationer og personer, der deltager direkte i projektet, på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk niveau.

Forslaget indeholder foranstaltninger samt mål og indikatorer til måling af fremskridtene og vurdering af den forventede effekt (på kort og lang sigt).

• Bæredygtighed: Forslaget forklarer, hvordan Erasmus+-lærerakademier vil blive etableret og videreudviklet. I forslaget angives det, hvordan en langsigtet handlingsplan for den gradvise udrulning af projektleverancer efter projektets afslutning vil blive udformet. Denne plan baseres på holdbare partnerskaber mellem udbydere af lærergrunduddannelse (af kommende lærere) og udbydere af løbende faglig udvikling (efter- og videreuddannelse). Den skal bl.a. kortlægge de hensigtsmæssige forvaltningsstrukturer og planer for skalerbarhed og finansiel bæredygtighed, herunder information om de finansielle ressourcer (europæiske, nationale og private), med henblik på at sikre, at de opnåede resultater og fordele vil være bæredygtige på lang sigt.

For at komme i betragtning til finansiering skal ansøgningerne opnå mindst 70 point (ud af i alt 100 point), idet der også tages hensyn til det nødvendige antal point for hvert af de fire tildelingskriterier: mindst 25 point for kategorien "projektets relevans", mindst 13 point for kategorien "kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse" og mindst 11 point for kategorierne "kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne" og "virkning".

I tilfælde af ens pointtal mellem projekter prioriteres projekter, der har opnået højest pointtal under kriteriet "Relevans". Hvis disse pointtal er ens, vil prioriteten blive baseret på deres pointtal for kriteriet "Kvalitet af projektets udformning og gennemførelse". Hvis disse pointtal er ens, vil prioriteten blive baseret på deres pointtal for kriteriet "Indvirkning".

Hvis dette ikke gør det muligt at fastlægge prioriteten, kan der foretages en yderligere prioritering ved at overveje den samlede projektportefølje og opnåelsen af positive synergier mellem projekter eller andre faktorer i forbindelse med indkaldelsens mål. Disse faktorer vil blive dokumenteret i panelets rapport. 

Udviklingen af Erasmus+-lærerakademier forventes at gøre lærererhvervet mere attraktivt og sikre grunduddannelse og løbende faglig udvikling af høj kvalitet til lærere, undervisere og skoleledere. Lærere, undervisere og skoleledere vil være bedre rustet til at tackle aktuelle og nye samfundsmæssige og andre udfordringer i og uden for klasseværelset.

Erasmus+-lærerakademier forventes at styrke den europæiske dimension og internationaliseringen af læreruddannelsen ved at skabe europæiske partnerskaber mellem læreruddannelsesinstitutioner. Det tætte samarbejde mellem relevante aktører på tværs af de europæiske grænser forudsætter innovativt europæisk samarbejde og en betydelig udvikling af politikkerne og praksisserne for læreruddannelse med udgangspunkt i de eksisterende innovationer og effektive praksisser inden for de nationale læreruddannelsessystemer og i det fælles læringstilbud til de deltagende lærere. Denne tilgang forventes at bane vejen for at gøre mobilitet til en integreret del af læreruddannelsen i Europa ved at fjerne de nuværende hindringer for mobilitet og ved at definere forudsætningerne for vellykkede mobilitetsstrategier og -programmer. 

Erasmus+-lærerakademier vil på nationalt og europæisk plan etablere stærke og holdbare partnerskaber mellem udbydere af lærergrunduddannelse og udbydere af løbende faglig udvikling. De vil etablere tættere samarbejde mellem læreruddannelsesinstitutionerne, som kan bane vejen hen imod strukturelle partnerskaber og fælles programmer mellem institutionerne. Erasmus+-lærerakademierne vil derved sikre høj kvalitet, effektiv grunduddannelse og løbende faglig udvikling og nå resultater, der ville være vanskelige at nå uden videndeling og effektivt samarbejde.

Ved at bruge forskellige formidlingskanaler på tværnationalt, nationalt og/eller regionalt plan og ved at anvende en langsigtet handlingsplan for den progressive udrulning af projektleverancer forventes projekterne at engagere relevante interessenter i og uden for de deltagende organisationer og at sikre en varig virkning – også efter projektets levetid.

Dette tiltag følger en finansieringsmodel med faste beløb. Størrelsen af det faste engangsbidrag bestemmes for hvert tilskud på grundlag af det anslåede budget til det tiltag, som ansøgerne har foreslået. Den tilskudsydende myndighed fastsætter dette på grundlag af det anslåede projektbudget, vurderingsresultatet og en finansieringssats på 80 %.

Finansiel støtte til tredjeparter i form af tilskud eller priser er ikke tilladt.

Omkostninger til finansiel revision er ikke tilladt.

Omkostninger til frivillige er tilladt. De anførte enhedsomkostninger skal være i overensstemmelse med omkostningerne i Kommissionens afgørelse om enhedsomkostninger for frivillige²² .

SMV-enhedsomkostninger for SMV-ejere er tilladt. De anførte enhedsomkostninger skal være i overensstemmelse med omkostningerne i Kommissionens afgørelse om enhedsomkostninger for SMV-ejere²³ .

Den relevante arbejdspakke skal omfatte udgifter til mindst ét årligt møde (en repræsentant for hver fuldgyldig partner i projektet) tilrettelagt eller på initiativ af Kommissionen/Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur vedrørende udveksling af god praksis og gensidig læring mellem Erasmus+-lærerakademier.

Ansøgerne skal udfylde en detaljeret budgetoversigt i overensstemmelse med ansøgningsskemaet under hensyntagen til følgende: 

1. Tilskudsmodtageren eller -modtagerne bør anføre et tilstrækkeligt detaljeret budget, der er opstillet i sammenhængende arbejdspakker (f.eks. opdelt i "projektstyring", "uddannelse", "tilrettelæggelse af arrangementer", "forberedelse og gennemførelse af mobilitet", "kommunikation og formidling", "kvalitetssikring" osv.).
2. Forslaget skal beskrive de aktiviteter, der er omfattet af hver arbejdspakke.
3. Ansøgerne skal i deres forslag angive en fordeling af det faste beløb, som viser andelen pr. arbejdspakke (og inden for hver arbejdspakke den andel, der er tildelt hver tilskudsmodtager og hver tilknyttet enhed)
4. De beskrevne omkostninger kan dække personaleomkostninger, rejse- og opholdsomkostninger, omkostninger til udstyr, omkostninger i forbindelse med underentrepriser samt andre omkostninger (formidling, offentliggørelse og oversættelse).

Forslagene evalueres efter standardprocedurerne for evaluering med assistance fra interne og/eller eksterne eksperter. Eksperterne vil vurdere forslagenes kvalitet i forhold til de krav, der er fastlagt i indkaldelsen, og tiltagets forventede virkning, kvalitet og effektivitet.

Efter evalueringen af forslaget fastsætter den anvisningsberettigede det faste beløb under hensyntagen til resultaterne af den gennemførte vurdering. 

Tilskudsparametrene (maksimalt tilskudsbeløb, finansieringssats, samlede støtteberettigede omkostninger osv.) fastsættes i tilskudsaftalen. Se afsnittet "Tilskudsberettigede direkte omkostninger" i denne guides del C. 

Projektets resultater vil blive evalueret, når opgaverne er afsluttet. Denne finansieringsordning vil gøre det muligt at fokusere på output snarere end input, så der lægges vægt på kvaliteten og omfanget af opnåelsen af målbare mål.

Der findes flere oplysninger i standardtilskudsaftalen på EU's finansierings- og udbudsportal.

Footnote

1. https://www.consilium.europa.eu/media/44115/st08269-en20.pdf . ↩ back
2. https://ec.europa.eu/education/resources-and-tools/document-library/eea-communication-sept2020_da . ↩ back
3. https://ec.europa.eu/education/education-in-the-eu/digital-education-action-plan_da . ↩ back
4. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32024H01115 . ↩ back
5. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=EUT:C_202401030 . ↩ back
6. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32022H1209%2801%29 . ↩ back
7. https://erasmus-plus.ec.europa.eu/document/proposal-for-a-council-recommendation-europe-on-the-move-learning-mobility-for-everyone . ↩ back
8. I forbindelse med denne indkaldelse skal udtrykket "lærer" forstås på en udvidet måde og omfatter således undervisere og pædagoger. ↩ back
9. Se også EU's komparative analyse af resultaterne af PISA-resultaterne fra 2022:  https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/d9d9adad-c71b-11ee-95d9-01aa75ed71a1/language-en . ↩ back
10. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32018H0607(01)&from=DA . ↩ back
11. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32022H1209%2801%29&qid=1671106078506 . ↩ back
12. https://wikis.ec.europa.eu/display/EAC/Pathways+to+School+Succes . ↩ back
13. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32022H0627(01) . ↩ back
14. https://joint-research-centre.ec.europa.eu/greencomp-european-sustainability-competence-framework_da . ↩ back
15. https://wikis.ec.europa.eu/display/EAC/Learning+for+Sustainability . ↩ back
16. https://education.ec.europa.eu/focus-topics/digital-education/action-plan . ↩ back
17. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32024H01115 . ↩ back
18. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=EUT:C_202401030 . ↩ back
19. https://joint-research-centre.ec.europa.eu/digcompedu_da . ↩ back
20. https://education.ec.europa.eu/focus-topics/digital-education/tools-for-schools-and-educators . ↩ back
21. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32018H0607(01)&from=DA . ↩ back
22. https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/docs/2021-2027/common/guidance/unit-cost-decision-volunteers_en.pdf ↩ back
23. unit-cost-decision-sme-owners-natural-persons_en.pdf (europa.eu) ↩ back